Esbjerg ESG
En klub med store ambitioner. En
klub med alle niveauer. En klub som altid vil være i min sjæl, og altid vil stå
som det øverste for mig. Der er altid mulighed for, at spille, uanset hvor god
man er, og uanset hvor meget man vil det. Der er hold for alle niveauer og i
alle aldre. Det er en klub, som altid gerne vil have spillere med højere niveau,
men også en klub som tager sig af spillere, som ikke vil spille på et særligt
højt niveau. På de forskellige hold er der helt bestemt et sammenhold på nogen
mere end andre. Det hold jeg eksempelvis spiller på, er et talenthold, hvor
mange af os har spillet sammen i en del år, hvilket også giver et godt sammenhold
og en fantastisk kultur omkring holdet. Esbjerg ESG er en fantastisk klub med
uendeligt mange muligheder for alle, som har lysten og viljen, til at spille
badminton. Det er bygget op omkring et fantastisk træningsmiljø i gode rammer.
Man træner mest i badmintoncentret men man træner også andre steder som i
guldagerhalerne. Esbjerg ESG er en klub med mange hold, som træner forskellige
antal gange. Det kan være alt fra 1 gang i ugen til nærmest hver dag.
Det er en
klub, som for en del år siden satte sig et mål, om at komme op i
badmintonligaen, og blive en af de absolut bedste hold i Danmark. Det er dog
ikke rigtig lykkedes. Der er nemlig stadig et kæmpe stykke vej, da man i næste
sæson blot har førsteholdet i 3 division, fordi man i år rykkede en række ned. Klubben
har på trods af det stadig en fornuftig trup, og helt skidt har denne sæson da
heller ikke været, for 2 holdet rykkede en række op, mens 3 holdet forblev i
den samme række. Det er nu snart sommer, og klubben kan se frem til flere gode
og tætte kampe i næste sæson. Der bliver spillet på et rigtig højt niveau i
klubben, men der mangler selvfølgelig det sidste, i forhold til at blive blandt
de allerbedste hold i Danmark, og man mangler da også en del før vi snakker et
niveau på allerøverste hylle. Der er altså plads til forbedring over hele
linjen.
Klubben har eksisteret i en række år. Den opstod ved, at Esbjerg og
Sædding Guldager slog sig sammen til en klub. Dermed kom det til at hedde
Esbjerg ESG. Klubben har indtil videre udviklet en række rigtig gode
badmintonspillere, dog er der ikke rigtig nogen med internationalt niveau. Det
kan der måske komme på sigt. Det er også en klub, som trods alt har et højt
niveau og et godt sammenhold, så der er bestemt potentiale til mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar