Esbjerg Havns Historie

Efter krigen i 1864, var der et behov for at bygge en havn på den jyske vestkyst, fordi at den gamle ikke var der mere, og der var et stort behov for at kunne udskibe gods fra Danmark. Valget faldt på Esbjerg, som der dengang kun havde to gårde.

Den 1. april 1869, begyndte udgravningen af havnen, som fik navnet, Dokhavnen, som blev Esbjergs Fødested. Der blev ikke tænkt så meget på fiskeri dengang, fordi der ikke var nogen fangst af nogen betydning. For der var allerede lidt oppe ved Hjerting, med hvad man kalder krog fiskeri, men det var ikke stabilt.

En dag skete der for alvor noget, for en mand ved navn Lambert Sørensen, havde købt en ny type båd, som gjorde at man ikke behøvede nogen til at ro dem ud på havet, for de havde nu et sejl, så de var mere sø dygtige. De fiskede stadig på den gamle måde, men de var langt færre ombord, og kunne komme længer ud, så det havde en stor betydning for fiskeriet i Hjerting.

Men efter som at den nye havn i Esbjerg blev bygget, flyttede fiskerne deres både derind i den havn, for at ligge i ly, selvom den ikke var tiltænkt fiskerne, men gods og transport. Men lige så langsomt voksede fiskeriet i Esbjerg, og blev vores leve brød, i form af at der kom flere til, bla. Skibsbyggere og fiskere. I de år blev der lavet et fiskeri firma, som efter nogle år måtte dreje nøglen om, fordi det ikke gik så godt på den måde. Men det fortsatte med at alle de små fiskere kørte hver deres lille firma. De var ikke alene, for de havde nogle hjælpere til at gøre alt udstyret klar, bla. de berømte Esepiger, som der  sørgede for at sætte madding på krogene, på de store net med 600 kroge i, som fiskerne bruget til at fiske med. Det er også dem som Esbjerg er blevet opkaldt efter, efter at Esepigerne var så stor en del af fiskeriet. For udstyret skulle være klar, når tiden til at fiske var der.

I 1886, bevilgede regeringen penge til at udvide havnen (i dag Esbjerg Havn), fordi der var kommet så gode tal fra fiskeriet, så de ville lave et dedikeret fiskeri havn, ved siden af den gamle havn(dokhavnen), som var lavet til gods. Der var også begyndt at komme en god konkurrence, så der blev også investeret meget i fiskeri.

Gennem årene kom der nye opfindelser til, så som nye både, fiske metoder, teknikker til at holde fisken frisk(endda i live), for så er de mere værd.

I takt med at bådene bliver bedre og bedre, begyndte de også at sælge til England, med at de sejlede ud, fiskede og tog direkte til England og tjente gode penge, for dengang var 1 pund. 26 kr. så der er gode penge og hente.

Under 2. verdens krig, tjente de godt med penge, med at sælge til tyskeren, selv om det var farligt. Der blev investeret i stor stil, og der blev købt mange nye skibe. Men efter krigen, var der al for mange skibe i Esbjerg, i forhold til det der et at hente på havet.

Nogle år senere, kom så stål kutterene, efter at der var en masse forlis, eller ødelæggelser på de gamle træ skibe. Der var og er stål kutterne så mere sikre og holdbare, så de kom i stor stil og blev større og større til de skibe vi kender i dag.

Som årene gik, kom der nye havne rundt om i landet, og der var bedre fiske muligheder der, så det døde lige så stille ud i Esbjerg, men til gengæld var der noget andet vi var og er gode til, transport/gods.

Havnen blev lige så stille moderniseret til det i kender det i dag, hvor der ikke bliver fisket mere, men handlet, med bla. Vindmøller, som vi er store i, her i Esbjerg. Så det nu er en handels havn, hvor vi sælger og sender i stor stil. Der er passagerer skibe som bla. Fanøfærgen, som flere gange dagligt sejler frem og tilbage fra Fanø til Esbjerg, da der bor mange mennesker der over og de fleste pendler frem og tilbage.  Der var også Englandsbåden, som siden 1875 sejle fra Esbjerg til Harwich (i England), men som desværre lukkede i 2014.